Peter Dits Christensen viser ægte omsorg for de ældre

I denne valgkamp har der været stor fokus på ældreområdet og særligt de forhold som de ældre bliver budt på plejehjemmene. Overordnet set ønsker en række forskellige partier at gøre noget for at forbedre forholdene på plejehjemmene, men der er stor uenighed om hvordan dette skal gøres og det fyger med ideer om alt, lige fra ret til værelse med eget bad til rengøring en gang om ugen.

Overordnet set syntes jeg dog der mangler substans i indholdet af disse argumenter, for det er jo nemt nok blot at sige, at det hele i morgen skal være både større og flottere end i dag.

I stedet mener jeg at de er langt meget ægthed i det Venstres Peter Dits Christensen foreslår, nemlig mere fokus på omsorgen i ældreplejen og flere hænder til arbejdet. Peter Dits Christensen har besøgt over 10 forskellige plejehjem i region Sjælland og selv været ude og spørge de ældre af hvad som de fandt vigtigst i hverdagen.
Den daglige pleje og mere tid sammen med personalet stod som langt det højeste på prioritetslisten og langt højere end eksempelvis eget værelse med bad. Derfor er jeg meget enig med Peter Dits Christensen når han siger, at et plejehjem er HJEM for de ældre og ikke blot opbevaringscentre.
De materialistiske ting skal være i orden ingen tvivl om det, men der er i langt højere grand end i dag behov for at sætte fokus på den omsorg som personalet har mulighed for at yde. Både af hensyn til personalet, men også for at undgå, at de ældre føler dårlig samvittighed over at plejepersonalet stresser meget. Dette ønsker Peter Dits Christensen at sætte fokus på og derfor støtter jeg ham.
Med venlig hilsen
Lars Nielsen
23 Rue Gilibert
69002 Lyon
Frankrig

 Stud.Merc, Finansiering & Strategisk Ledelse
Copenhagen Business School

 




Offentliggjort Sidst opdateret