Pia Allerslev bliver børneborgmester i København
Venstres Pia Allerslev bliver børne- og ungdomsborgmester i København, skriver Politiken. Pia Allerslev har siden 2008 været kultur- og fritidsborgmester.
Hun har tænkt sig om i 12 dage efter kommunalvalget 19. november, hvor hun fik 13.903 personlige stemmer. Kun Socialdemokraternes overborgmester Frank Jensen fik flere stemmer.
Pia Allerslev, der i øjeblikket sidder som borgmester for kultur- og fritidsområdet, forsøgte at blive teknik- og miljøborgmester i stedet for Enhedslistens spidskandidat, Morten Kabell.
Det mislykkedes, da De Radikales Anna Mee Allerslev på valgnatten forlod de borgerlige partier og konstituerede sig med venstrefløjen.
Siden har Pia Allerslevs politiske modstandere kritiseret hendes lange tænkepause, som har blokeret for, at de andre partier kunne vælge borgmesterposter og politiske ben.
Politiken vurderer, at Anna Mee Allerslev fortsætter som beskæftigelses- og integrationsborgmester med Københavns Erhvervsservice som et ekstra ressortområde. Hun står styrket, fordi socialdemokraten Ikram Sarwar efter valget gik til De Radikale
SFs Ninna Thomsen vil ifølge Politiken fortsætte som sundhed- og omsorgsborgmester.
Dansk Folkepartis nyvalgte spidskandidat, Carl Christian Ebbesen, får parties første borgmesterpost, men vil ikke være socialborgmester i stedet for Enhedslistens afgående Mikkel Warming.
Carl Christian Ebbesen bliver borgmester for kultur og fritid, mener avisen.
Til posten som socialborgmester konkurrerer de fire socialdemokrater Jesper Christensen, Lars Weiss, Jakob Hougaard og Mette Laurberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde