Pia Allerslev overtrådte loven om bevillinger
Pia Allerslev (V), der er kultur- og fritidsborgmester i København har overtrådt restaurations- og forvaltningsloven.
Det har hun gjort i sin egenskab som formand for Bevillingsnævnet i København, slår advokatfirmaet Horten fast i en ny rapport til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, skriver Politiken.
Rapporten var bestilt af udvalget, der ville have undersøgt, om nævnet i strid med loven afviste at give alkoholbevillinger og nattilladelser til fem barer i Københavns centrum tidligere i år.
Overfor avisen anerkender Pia Allerslev i en pressemeddelelse, at der ikke har været grundlag for at give afslag. Og derfor vil hun nu sørge for, at sagerne behandles igen.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at advokatfirmaet vurderer, at:
- De af Bevillingsnævnet trufne afgørelser i de fem sager kan ikke anses for at være i overensstemmelse med gældende ret. Dette resultat er ikke mindst baseret på, at de trufne afgørelser efter vores vurdering lider af flere væsentlige retslige mangler, står der.
Det er blandt andre barerne Musen & Elefanten og Max Billy, der har fået afslag.
De havde eller fået tilsagn fra politiet om, at der ikke problemer, og derfor investerede ejerne millioner i anskaffelse og ombygning af lokaler, skriver Politiken.
Men efter barerne var parate til at åbne, meddelte Bevillingsnævnet, at de ikke kunne få bevilling.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde