- Jeg siger nej. Det kommer ikke til at ske.
Det siger formanden for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard om udspillet fra den konservatives formand og vicestatsminister Lene Espersen, der søndag foreslog, at velfærdsforliget fra 2006 skal genåbnes for at blive indført noget før. Pia Kjærsgaard er klar i mælet i sin kritik af den konservative leder:
- Det er halsløs gerning. Lene Espersen er ude med et emne, som, hun udmærket godt ved, ikke kan gennemføres. Der er mange partier bag forliget, og det bliver ikke ændret. Tværtimod skaber Lene Espersen stor utryghed i befolkningen specielt i en tid, hvor arbejdsløsheden og statens underskud stiger. Det er meget drastiske meldinger, hun kommer med, og det viser, at der er uenighed i regeringspartierne. Det gør ikke trygheden større i befolkningen, siger Pia Kjærsgaard.
Dansk Folkepartis leder mener dog, at det er en god idé at tage fat på genopretningen af dansk økonomi, selv om det vil kræve upopulære beslutninger.
- Det er en rigtig god idé at tage fat på genopretningen af dansk økonomi. Jeg tror faktisk, at Claus Hjort (finansminister, red.) og Finansministeriet er i gang med nogle overvejelser. Men det er en samlet regerings pligt at komme med en samlet plan, og så plejer vi nok at kunne finde nogle fornuftige løsninger sammen. Det har vi tradition for. Jeg er overbevist om, at Dansk Folkeparti er parat til at være med i nogle løsninger, selv om de måske ikke er lige populære, siger Pia Kjærsgaard.
Hun har denne opfordring til regeringspartierne Venstre og Konservative: - De må se at sætte sig sammen og blive enige, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde