Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, roser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for have generobret den politiske førertrøje med sin åbningstale.
- Takterne gode, og overskrifterne gode, siger Pia Kjærsgaard.
Dansk Folkepartis formand understreger dog, at der nu skal sætte handling bag ordene.
- Det er kun overskrifter, og sådan skal det være. Nu må vi ind og forhandle om det, siger Pia Kjærsgaard.
Dansk Folkepartis formand fremhæver blandt andet, at Lars Løkke lancerer en plan for at komme ghettoerne til livs. Herunder at VK-regeringen er parat til at se på nedrivninger som en del af løsningen, ligesom den om kort tid præsenterer en veteranpolitik.
Samtidig er Pia Kjærsgaard tilfreds med, at der ikke var et ord om en efterløns- og skatteform, som udenrigsminister Lene Espersen (K) ellers snakkede om på partiets landsråd i weekenden.
- Det som skete på det konservative landsråd, var lidt gammeldags konservativ politik. Det vidste enhver - også de Konservative - var en markering, og ikke andet, siger Dansk Folkepartis formand.
Hun afviser, at DF og en række af øvrige partier i Folketinget er bange for reformer - og vælgernes efterfølgende dom.
- Der er ikke nogen partier, som er direkte reformangste i Folketinget. Det skal bare ske med omtanke. Jeg tror roligt, at man kan sige, at vi nu har fået reformer nok.
- Vi har lige lavet en genopretningsplan, og nu kommer der SU- og førtidspensionsreformer. Så tror jeg faktisk, at vi godt kan begynde at sige tak for kaffe, siger Pia Kjærsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker