Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, fastslår, at rigsrevisor Henrik Otbo skulle have haft de oplysninger, han bad om i sagen om overbetalingen af de private hospitaler.
- Min helt klare holdning er, at rigsrevisor skal have de papirer, han beder om. Selvfølgelig. Sådan er det. Sådan skal det være, siger Pia Kjærsgaard.
Senest har Henrik Otbo kritiseret VK-regeringen for at have tilbageholdt en rapport om overbetalingen, da han bad om den i forbindelse med sin undersøgelse af sagen.
Henrik Otbo vil nu drøfte med Folketingets statsrevisorer, hvad der skal ske. Og inden da vil Pia Kjærsgaard ikke drage nogen konsekvenser.
- Det er for tidligt at konkludere, hvor den her sag ender. Den ender muligvis igen på statsrevisorernes bord, det kan jeg ikke sige noget om, så vi skal være forsigtige med at lege skarprettere på nuværende tidspunkt, siger Dansk Folkepartis formand.
Oppositionen har krævet en kommissionsundersøgelse af hele forløbet omkring overbetalingen, herunder udenrigsminister Lene Espersens (K) omstridte svar til Folketinget om, hvorfra hun havde oplysningen om, at der kunne spares 25 procent på taksterne til privathospitalerne.
- Rigsretssag, kommissionsundersøgelser og dommerundersøgelser, og jeg skal komme efter dig. Det er jo stort set alle ting, som oppositionen er meget, meget hurtig med at komme med. Nu skal man jo lige synke spyttet. Men vi skal heller ikke lade som ingenting, siger Pia Kjærsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde