Pia Kjærsgaard angriber Løkke: Han svigter
Dansk Folkeparti går for første gang siden folketingsvalget i 2011 til angreb på Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
Formand Pia Kjærsgaard mener, at Løkke "fuldstændig svigter i værdidebatten", skriver Berlingske. Hun er sur over, at han ikke vil stramme udlændingepolitikken på de områder, som regeringen har lempet, hvis han bliver statsminister.
Derudover er hun sur over, at hverken Løkke eller andre af Venstres politikere deltager i værdidebatten.
- Venstre har slet ikke gjort noget, og det er selve problemet. De har slet ikke forsøgt at sætte værdipolitikken på dagsordenen, og det er et svigt fra Venstres side, siger hun til avisen.
Hun mener ligeledes, at Venstre læner sig op ad Radikales politik frem for Dansk Folkepartis. Dansk Folkeparti er det næststørste parti i blå blok og leverede gennem hele den seneste VK-regerings levetid de afgørende stemmer.
Løkke ønsker ikke at forholde sig til kritikken, men partiets politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, afviser.
- Jeg tror, at man skal have 3D briller på for at se flugtende kanter mellem Venstre og de Radikale, når det gælder integrationspolitikken, siger hun til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde