Pia Kjærsgaard: Dansk indfødsret kræver håndtryk
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (i midten) fotograferes med en familie på den årlige Statsborgerskabsdag. Her kan nye danske statsborgere møde landets politikere fra alle partier ved en ceremoni. Foto: Niels Ahlmann Olesen/arkiv/Ritzau Scanpix
Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv
Udlændinge skal give hånd, hvis de vil have dansk statsborgerskab, mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard.
Udlændinge skal give hånd, hvis de vil være danske statsborgere.
Det skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, (DF) på Facebook.
- Hvis man vil være dansker, giver man naturligvis hånd, skriver hun.
- Det er vist kun i Sverige, at en muslimsk kvinde, der nægter at give hånd til en arbejdsgiver, bliver tilkendt en erstatning på 40.000 kroner for "diskrimination".
Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokratiet kræver, at udlændinge skal give hånd til borgmesteren i deres kommune, før de får dansk statsborgerskab.
Nogle muslimer vil ikke give personer af modsat køn hånden. Det førte i Schweiz til, at et par ikke kunne blive schweiziske statsborger. Det er sund fornuft, mener Pia Kjærsgaard.
- I den vestlige del af verden er håndtrykket en del af vores kultur, og det skal også indvandrere naturligvis respektere. En afvisning af håndtryk er diskrimination mod det nye værtsland, mener Pia Kjærsgaard.
Det skal gælde ved ceremonier for nye statsborgere i Danmark, mener hun.
- Hvis man ikke kan give et håndtryk, har man allerede signaleret, at viljen til at blive en del af vores fællesskab kan ligge på et meget lille sted, mener Folketingets formand.
Nye danske statsborgere skal ifølge hende anerkende, at Danmark ikke opdeler verden i "ren og uren", og at der er lighed mellem mand og kvinde.
- Der skal være respekt for de danske værdier. Komplet uden forbehold, mener Pia Kjærsgaard.
Det er en stor tillidserklæring at blive statsborger, som har rettigheder og forpligtelser. Det skal ikke undersøges, om en muslim må bære handsker ved håndtrykket, mener hun.
- Enten giver man hånd uden forbehold, eller også gør man ikke. Hvis man vælger sidstnævnte mulighed, vælger man samtidig det danske fællesskab fra og skal ikke være en del af det, siger Pia Kjærsgaard.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker