Pia Kjærsgaard: En utrolig skatteaftale
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Nyheden om en skatteaftale mellem regeringen, Venstre og De Konservative modtages med kritik og skepsis af Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti.
- Det er ret utroligt, at en socialdemokratisk ledet regering kan finansiere skattelettelser til velstående borgere ved at tage pengene fra lavtlønnede, førtidspensionister og folk, der er uden for arbejdsmarkedet, siger Pia Kjærsgaard.
Hun har hele tiden stået fast på, at der slet ikke var behov for en skattereform, og nu er hun spændt på at se, hvad den kommer til at betyde.
- Jeg er meget spændt på at se, hvor meget, de barberer overførselsindkomsterne med, for i mit regnestykke kommer der altså til at mangle rigtigt mange penge, siger hun.
Hun afviser, at hun havde foretrukket, at regeringen havde indgået en skatteaftale med Enhedslisten, der også har stået fast på ikke at ville forringe forholdene for blandt andre folk på overførselsindkomster.
-Jeg kan slet ikke se nogen grund til at lave en skattereform. Folk har brug for tryghed og for at vide, hvad de har i dag og i morgen, siger Pia Kjærsgaard,
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde