Pia Kjærsgaard startede kedlen

BILLEDSERIE: Pia Kjærsgaard besøgte onsdag kraftvarmeværket i Sakskøbing

Offentliggjort Sidst opdateret

Pia Kjærsgaard, leder af Dansk Folkeparti, lod sig imponere, da hun i onsdag formiddag besøgte Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk i Sakskøbing som et led i en Danmarksturné, der hen over foråret og sommeren vil bringe hende og Kristian Thuelsen Dahl rundt til alle valgkredse i landet.

Med Jørgen Nestor, chef for Dongs bioanlæg, i spidsen, tog medarbejderne imod Pia Kjærsgaard, der indledningsvis blev informeret om kraftvarmeanlægget, som blev indviet i 2000, før hun fik lov til at starte kedelen.

- Jeg har aldrig set sådan et anlæg før og synes, det ser meget interessant ud, sagde Pia Kjærsgaard under rundvisningen, der startede på lageret, hvor der er plads til 1.550 halmballer.

Halmballerne leveres på kontrakt efter budafgivelse på Halmbørsen. Og udover fra Lolland-Falster får kraftvarmeværket leveret halm fra Sydsjælland. I de fleste tilfælde leverer landmændene selv halmballerne til kraftvarmeværket, der af sin art er det nyeste i Danmark.

Efter en times tid i Sakskøbing kørte PETS folk hende videre til næste stop som var i Præstø.

Se flere billeder - KLIK HER