Pia Olsen Dyhr på Folkemødet: Drop nødvendighedens politik
SF vil have en helt ny kurs for samfundet, som ikke bør pålægge børn og unge stress i jagten på 12-taller.
Der er brug for, at samfundet gør op med nødvendighedens politik, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr fra hovedscenen på Folkemødet fredag aften.
Hun peger på, at samfundet pålægger unge stress, angst eller sågar depression. Og det skal der gøres op med, for børn og unge skal have lov til at være sig selv og ikke kun jagte 12-taller i en "syg konkurrencekultur".
- De år, der burde være de unge menneskers bedste, er blevet de værste. Det er da meningen, at man skal få et eksamensbevis ud af sine studier. Ikke posttraumatisk stress.
- Efter alt for mange år med nødvendighedens politik har vi brug for en helt ny kurs. Jeg vil gå så langt som til at sige: Vi har efterhånden brug for unødvendighedens politik, siger hun.
Det er en politik, som adresserer alt det, borgerne i virkeligheden lever for, som ikke nødvendigvis kan måles.
- En ny kurs, hvor vi sænker hastigheden en smule, siger hun.
Der skal være bedre tid og ro til at tage sig af hinanden.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, var inde på noget af det samme i sin formandstale tidligere på dagen.
Hun krævede et opgør med nationale test, karakterbonussen efter en gymnasial uddannelse og uddannelsesloftet, som er et loft over antallet af uddannelser, der blev indført for at lappe på dagpengeaftalen.
Det glæder Pia Olsen Dyhr. Men det er ikke nok, for Danmark trænger til en ny kurs.
Derfor taler hun for en ro-på-reform af hele samfundet. Men indtil da er der grund til at fejre det unødvendige i hverdagen.
- Gå ud og gør noget unødvendigt. Gi' dit barns pædagog en high five. Fejr din datters 4-tal, fordi hun har knoklet for at få det.
- Post et billede på Instagram, hvor du er svedig og ulækker, fordi du har vundet et maraton - i at spise flødeboller, siger hun.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned