Danmark behøver indvandrere, hvis vores økonomi skal hænge sammen på lang sigt.
Sådan lyder budskabet fra integrations- og udviklingsminister Søren Pind (V) i et interview med Fyens Stiftstidende.
- Danmark har brug for indvandring. I 2050 er det sådan, at etniske danskere giver et underskud på statsfinanserne på 36 milliarder kroner, siger Pind.
Han vil indrette udlændingereglerne sådan, at man adskiller gruppen af modstræbende indvandrere fra de mennesker, som kommer til Danmark og bidrager fra første dag.
- Hvorfor i himlens navn skulle det være lige så svært for dem at komme ind? Det er da åndssvagt, lyder det fra integrationsministeren.
Søren Pind understreger, at hensynet til nationen Danmark har højere prioritet end idealet om at behandle alle mennesker lige.
- Så folk, der misbruger gæstebuddet, skal vi slå hårdt ned på, siger han.
- Men mennesker, som vil og kan Danmark, skal have gode muligheder for at komme hertil, lyder det fra ministeren.
- Hvis man er integrationsparat, så skal man gøre det så nemt som muligt. Hvis man ikke er integrationsparat, så må man gøre det, der skal til. Og vil man ikke det, skal man ikke have adgang, siger Søren Pind til Fyens Stiftstidende.
Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti giver ikke meget for de udregninger, som varsler sorte skyer over dansk økonomi, hvis ikke vi får flere indvandrere til landet.
- Den udredning køber vi ikke. Man kan slet ikke konkludere, at Danmark har brug for indvandring i fremtiden for at lappe et hul i statskassen, siger Martin Henriksen til Ritzau.
- Det ved Søren Pind ikke noget om, og det kan han slet ikke konkludere på nuværende tidspunkt, tilføjer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker