Udviklingsminister Søren Pind (V) er blevet i tvivl, om han behandler sin unge filippinske au pair-kvinde efter reglerne.
Han er så meget i tvivl, at han onsdag højst opsigtvækkende bad Udlændingeservice forklare ham, hvilke krav, han skal opfylde, skriver Avisen.dk.
Usikkerheden skyldes, at Søren Pind og hans hustru er flyttet fra hinanden og siden februar har deres sønner hver anden uge skiftevis boet hos Søren Pind og hans tidligere hustru.
På trods af det bor au pair-pigen udelukkende i Søren Pinds bolig.
Men at au pairen ikke flytter med børnene hen til moderen, er som udgangspunkt i strid med reglerne, oplyser Merete Pårensgaard, der er kontorchef i Udlændingeservice.
- Au pair-kvinden skal være, hvor børnene er, understreger hun over for Avisen.dk.
I værste fald risikerer Søren Pinds au pair at få inddraget sin opholdstilladelse og blive udvist til Filippinerne, fordi udviklingsministeren ikke har styr på reglerne.
Søren Pind skriver i sit brev til Udlændingeservice, at han i forbindelse med bruddet med konen ringede til Udlændingeservice for at få rådgivning.
Søren Pind ønskede onsdag ikke at svare på spørgsmål om sagen. Men i en mail til Avisen.dk skriver han:
- Vi har gjort os umage for, at alt skulle være i fineste orden, men hvis der mod forventning og rådføring med myndigheder skulle være noget, der skal rettes, så gør vi naturligvis det, hvis det måtte fremgå af svaret fra Udlændingeservice.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker