Fredag var udviklingsminister Søren Pind (V) på krigsstien i forhold til en B.T.-journalist. Og lørdag vendte han om og erkendte, at han gik for langt.
Det sidste var klogt, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- Hvis Søren Pind er nået til den erkendelse, at han er gået for langt, så tror jeg, at der er god grund til, at jeg kan tilslutte mig det, siger han i en pause under Venstres landsmøde i Odense.
Søren Pinds angreb på B.T.-journalisten Lars Fogt kom, efter at B.T. havde skrevet, at Søren Pind, før han blev minister, med et personligt brev til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) forsøgte at presse regeringen til at holde hånden over boligspekulanter.
Fredag beskyldte Søren Pind så Lars Fogt for at være en "uvederhæftig, løgnagtig bedrager", der sågar ifølge Pind skulle være blevet fyret fra Ekstra Bladet.
Men over for politiken.dk erkender Søren Pind, at han gik for langt.
- Jeg har fremsat et udsagn omkring Lars Fogts ansættelsesforhold, som jeg har haft berettiget grund til at tro forholdte sig sådan. Men det kan jeg ikke underbygge, siger Søren Pind til netavisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker