Udviklingsminister Søren Pind (V) kaster sig nu ud i et bemærkelsesværdigt opgør med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og den kontraktpolitik, Fogh bragte på banen, som gennem otte år har været nøglen til regeringsmagten. Det skriver Politiken.
- Jeg kvier mig ved at sige det: Men jeg tror ikke på, at man kan fortsætte med kontraktpolitik. I hvert fald skal politikerne til at tænke sig meget grundigt om i forhold til, hvilke løfter de udsteder, siger Søren Pind.
I et debatindlæg i Politiken advarer Pind også oppositionen mod at kopiere "designerpolitikken", der har udstillet "nogle af de mørkeste sider af den politiske verden".
Ifølge Søren Pind har de senere års jagt på de afgørende stemmer været dræbende for den politiske idealisme, og at forfølge samme kurs i den nuværende situation vil være decideret uansvarligt, forklarer han:
- Kontraktpolitik duer ikke i nedgangstider. Derfor må politikerne tage ansvar for at udstede færre løfter. Hvis du baster og binder dig selv politisk i en krisetid, får du enormt svært ved at agere i forhold til det, der tjener landet bedst. Det vil være galmandsværk.
I en ny rapport har de økonomiske vismænd rettet en meget alvorlig kritik mod regeringens økonomiske politik og dens "alt for ringe evne" til at styre de offentlige udgifter og gennemføre reformer.
- Men nu er det en ny tid, en ny statsminister og en ny regering. Når statsministeren åbenhjertigt siger, at dele af skattestoppet er suspenderet i tre år, er det udtryk for, at man er nødt til at forholde sig til verden, som den er, siger Søren Pind til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde