Regeringen og Dansk Folkepartis såkaldte repatrieringspakke består i sin endelige form af ren lokkemad.
Oprindelige DF-krav om at give kommunerne mulighed for at presse indvandrerfamilierne er ifølge Ritzaus oplysninger faldet ud.
Oprindeligt bestod Dansk Folkepartis forslag til en repatrieringspakke dels af et tilbud til familier fra ikke-vestlige lande om en stor check for at opgive den faste opholdstilladelse i Danmark, og dels af muligheden for at afskære svært integrerbare familier fra offentlige integrationstilbud for at lægge pres på dem.
Blandt andet var det tanken, at en kommune, hvis den vurderede, at en familie ikke kunne eller ville lade sig integrere i det danske samfund, skulle kunne afskære dem fra for eksempel sprogundervisning eller sociale tilbud. Det skulle kommunerne kunne gøre for at lægge pres på familierne for at tage imod tilbuddet om penge for at rejse, eller - hvis indvandrerne ikke tog imod tilbuddet - så i det mindste ikke at skulle bruge penge på "nytteløs integration".
Men den model for repatrieringspakken, som parterne blev enige om søndag aften, indeholder alene muligheden for at tilbyde en check på 100.000 kroner for at rejse til deres oprindelige hjemland.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker