Af Karin Riis-Jørgensen, Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet
Det nye fænomen på den politiske arena - Ny Alliance - må siges at være et rummeligt parti med højt til loftet. Partiet synes altfavnende med plads til alle synspunkter - åbenbart også stik diametralt modsatte synspunkter. Måske skyldes det, at Ny Alliance endnu ikke har formuleret nogen konkret politik.
Men jeg har et spørgsmål til Ny Alliance: En af stifterne af Ny Alliance, min kollega i Europa-Parlamentet, Anders Samuelsen er varm tilhænger af en liberalisering af det danske tipsmonopol. I Europa-Parlamentet har Anders Samuelsen - ligesom jeg - arbejdet for en ophævelse af monopolet, som vi begge ser som konkurrenceforvridende. For selvfølgelig skal der også være fri konkurrence på spillemarkedet.
Efter en studietur til UK, er jeg i øvrigt igen blevet bekræftet i, at vi skal have ophævet det danske spillemonopol.
UK har et gennemreguleret marked, men der er fri konkurrence og intet monopol og stadig mange penge til velgørende formål. Sådan bør det også være i Danmark.
Jeg foreslår derfor, at vi nedsætter en spillekommission til at se på det danske spillemarked. Spillekommissionen skal komme op med et tidssvarende svar på hvordan fremtidens regulering af spil skal se ud i Danmark. Penge til velgørende formål skal naturligvis fortsat sikres.
Men min tidligere partifælle og nuværende medlem af Ny Alliance, folketingsmedlem Leif Mikkelsen er derimod indædt modstander af en ophævelse af det danske tipsmonopol.
Hvordan kan disse to synspunkter forenes? Og hvad er egentlig Ny Alliances holdning til denne sag?
Svar udbedes, tak!
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker