Politiforbundet ser gerne indvandrere som kolleger, hvis de har nøjagtigt samme vilkår under uddannelsen og tjenesten som betjente med dansk statsborgerskab.
Det siger forbundets formand Peter Ibsen.
- Det må være på fuldstændig lige vilkår med alle andre ansøgere til politiet. Hvis der er A- og B-betjente, så er vi inderligt imod. Hvis det er på lige vilkår med alle andre, så har vi ikke noget imod det, siger han
Venstre har fremsat forslaget om at lade udlændinge med permanent opholdstilladelse blive betjente.
Forslaget støttes ifølge Berlingske af Socialdemokraterne, og De Konservative vil gerne se på idéen, mens Dansk Folkeparti blankt afviser tanken.
Politiet har hverken problemer med sprog eller andre vaner hos betjente med en anden etnisk baggrund, understreger Peter Ibsen.
- Vi har heldigvis flere politifolk med anden etnisk baggrund. Det giver overhovedet ingen problemer i det daglige. Det tilskriver jeg, at vi har den samme uddannelse, siger forbundsformanden.
Holland forsøger at få samme andel af indvandrere som politibetjente, som indvandrerne udgør i befolkningen. Peter Ibsen kan se fornuften i det hollandske forslag.
- Det er vigtigt af hensyn til politiet, at politiet altid afspejler et bredt udsnit af den danske befolkning. Da befolkningen rummer et antal mennesker af anden etnisk baggrund, skal det også afspejle sig i politistyrken, siger han.
Samtidig kan det være en sidegevinst, at betjente med indvandrerbaggrund bedre kan begå sig i kvarterer med overvægt af indvandrere, men det er ikke hovedformålet, påpeger Peter Ibsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde