Da Integrationsministeriet for et år siden erkendte en årelang fejlbehandling af statsløse, blev der ifølge Politiken lørdag intet gjort for at sende beskeden videre ud til fortroppen i hele sagsbehandlingssystemet: politiet.
En rundringning til politiets udlændingekontorer rundt omkring i landet viser, at politiet selv har måttet indhente oplysningerne om de statsløses særlige rettigheder, der næsten automatisk sikrer alle statsløse født i Danmark statsborgerskab på baggrund af to FN-konventioner.
Det er politiets opgave at vejlede ansøgere om statsborgerskab, give dem de nødvendige blanketter og sende dem videre i systemet. Men alle politistationer, Politiken har talt med, fortæller, at de ikke har modtaget særlige henvendelser fra Integrationsministeriet om rettigheder for statsløse.
Selv om kun et fåtal ønsker at medvirke til artiklen, viser rundringningen, at der stadig er problemer med at finde rundt i de statsløses særlige rettigheder.
I et udlændingekontor i en større provinsby henviser man til loven om indfødsret fra 2002, selv om den slet ikke gælder længere, skriver Politiken. Et andet sted er det pressens dækning, der er årsag til, at man nu kender de særlige love for statsløse, lyder meldingen.
Ifølge juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen er det "dybt mærkeligt, at man ikke har fulgt op med ændrede retningslinjer, da man blev klar over problemet i Indfødsretskontoret".
- Man kan ikke forvente, at politifolk skal kunne de her regler. Så der har været et behov for at få politiet orienteret om, at man skulle behandle statsløse anderledes, end man plejede at gøre, siger han til Politiken.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kontorchefen for Indfødsretskontoret i ministeriet, Dorit Hørlyck.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker