På trods af snevejret, er alle større veje i øjeblikket farbare i hele landet, lyder meldingerne fra landets politikredse.
Sneen og fygningen fik lørdag eftermiddag politiet på den københavnske Vestegn til at fraråde al unødig udkørsel, men det råd blev igen ophævet lørdag aften ved 21-tiden.
- Der er ikke kommet ret meget sne de seneste par timer, og vejene er nu så godt ryddet, at det er forsvarligt at køre ud, lyder det fra vagtchefen for Københavns Vestegns Politi.
Selv om vejene er glatte i det meste af landet, har det ikke medført større trafikuheld.
Alligevel opfordrer politikredsene fortsat alle bilister til at køre forsigtigt.
Flere steder i landet er der indsat køretøjer fra forsvaret for at hjælpe ambulancerne med at forcere snemasserne.
Det gælder eksempelvis flere steder i Storkøbenhavn, og i Østjylland har man besluttet at flytte den ene pansrede mandskabsvogn fra Hornslet til Tirstrup, hvor der er mere brug for den.
For at forberede sig bedst muligt på de kommende dages snemængder, som ifølge DMI måske bliver endnu større og endnu mere generende på grund af stærk blæst, har en række politistationer bedt om hjælp fra Beredskabsstyrelsen og militæret.
I hele landet vil der holde ekstra bæltekøretøjer og firehjulstrukne lastbiler klar til at rykke ud, hvis der skulle blive brug for dem.
På trods af snevejret lykkedes det lørdag at holde den sjællandske lægehelikopter i luften. Den gennemførte en flyvning fra Vordingborg til Odense, oplyser Region Sjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde