Politiet lover at bringe orden i våbenrod
Der er sket for mange fejl i politiets håndtering af våben og ammunition, lyder erkendelsen efter hård kritik.
Rigspolitiet lover at sætte alle kræfter ind på at få bedre overblik over, hvor politiets våben befinder sig. Det sker, efter at Rigsrevisionen har tjekket politiet efter i sømmene.
Undersøgelsen har ført til hård kritik fra de politisk udpegede Statsrevisorer.
I 11 ud af landets 12 politikredse har Rigsrevisionen undersøgt, om politikredsenes registreringer af våben stemte med de våben, der rent faktisk var til stede i våbenrummene på hovedstationerne.
Det var ikke tilfældet i nogen af kredsene. Statsrevisorerne kalder situationen "foruroligende". Hos Rigspolitiet erkender koncernstyringsdirektør Thomas Østrup Møller, at det er utilfredsstillende.
- Vi har umiddelbart inden Rigsrevisionens undersøgelse indført et nyt it-system netop for at styrke overblikket over vores våben. Men vi må konstatere, at vi slet ikke er nået i mål endnu, udtaler han i en skriftlig kommentar.
- Det skal der rettes op på, fastslår han.
Østrup Møller understreger dog, at de fejlregistrerede våben ikke er forsvundet fra politiet.
- Der er tale om, at våbnene er placeret andre steder i politiet, end det er registreret i it-systemet. Vi arbejder nu hårdt på at rette op på fejlregistreringerne, forsikrer han.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde