Kom med en dommerkendelse, ellers får I ikke lydfilen.
Omtrent sådan lyder meldingen nu fra generaldirektør i DR Kenneth Plummer til politiet i sagen om den efterhånden berømte lækage-lydfil.
Kenneth Plummer bekræfter over for Ritzau, at DR via sin advokat har været i kontakt med politiet, der har fået en anmeldelse i sagen.
- Vores advokat talte med politiet i fredags. Her tilkendegav han - på vegne af DR - at vi ikke havde i sinde at udlevere lydoptagelsen, uden at der forelå en dommerkendelse, lyder det fra Kenneth Plummer.
Optagelsen er ifølge DR identisk med den lydfil, som journalist og filminstruktør Christoffer Guldbrandsens hævder dokumenterer, at det var forsvarsminister Søren Gades (V) pressechef, Jacob Winther, der i 2007 lækkede fortrolige oplysninger til TV2 om, at danske jægersoldater ville blive sendt til Irak.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet