Politifagforening: Politisk mål om mere politi er ikke realistisk
Politiskolen får færre ansøgere og flere betjente forlader politiet. Derfor er det ikke realistisk at nå i mål med målsætning om flere betjente ifølge Politiforbundets forbundsformand. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Politiforbundet er bekymret for, om færre elever på politiskolen får konsekvenser for politiets arbejdsmiljø.
Det er ikke realistisk at have 11.700 politibetjente i Danmark i slutningen af 2023.
Det mener Politiforbundets forbundsformand Heino Kegel ifølge Jyllands-Posten.
Målsætningen blev besluttet af partierne bag det seneste politiforlig. Det aftalte Folketinget i december 2020.
Her var det planen, at antallet af politibetjente i Danmark skulle øges fra omkring 11.250 betjente til 11.700 betjente.
Rigspolitiet erkender i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at det er vanskeligt at nå i mål. Men det betyder ikke noget for, om politiet kan løse sine opgaver ifølge Rigspolitiet.
- Politistyrken vil blot øges langsommere end tidligere forventet, og det vil indebære, at styrkelsen af politikredsenes robusthed forskydes i tid. Den eksisterende opgaveløsning bliver derimod som udgangspunkt ikke påvirket, lyder det.
Ifølge Jyllands-Posten er antallet af ansøgere til politiskolen faldende. Samtidig forlader flere betjente end beregnet politiet.
Politiskolen beskriver også de problemer i et svar til partierne bag politiforliget. Her lyder det også, at der er en stor andel, som ikke består politiskolens optagelsesprøve.
Politiskolen skriver, at det faldende antal ansøgere skal ses i lyset af de generelle rekrutteringsudfordringer på arbejdsmarkedet ifølge Jyllands-Posten.
Heino Kegel er bekymret for, at politiet er på vej ind i en ond spiral. Han mener, at der kan blive færre hænder til opgaverne. Han frygter, at det får betydning for betjentenes arbejdsmiljø. Det siger han til Jyllands-Posten.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at han som ny minister først skal danne sig det fulde overblik.
Men han understreger, at det er en høj prioritet for regeringen, at der er et synligt og borgernært politi i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker