Politiker trækker anklager mod canadisk imam tilbage
Lars Aslan Rasmussen (S) har ikke dokumentation for at sige, at imam er kommet med skadende udtalelser.
Lars Aslan Rasmussen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, trækker anklager mod den canadiske imam Yahya Ibrahim, der onsdag skal holde foredrag hos Det Islamiske Trossamfund i København, tilbage.
Mandag udtalte Lars Aslan Rasmussen, at Yahya Ibrahim tidligere er kommet med hadefulde udtalelser om jøder og kristne.
Aslan Rasmussens anklager var baseret på en artikel, der blev bragt i den britiske avis The Telegraph og fra en artikel på den jødisk-muslimske organisation Stand For Peaces hjemmeside.
Artiklen i The Telegraph blev efterfølgende trukket tilbage, fordi avisen fejlagtigt havde tilknyttet udtalelserne til den canadiske imam.
- Hvis det ikke er rigtigt, at han har sagt disse ting, så er det selvfølgelig ikke rigtigt.
- Så er diskussionen ikke længere. Så har jeg refereret til forkerte kilder, siger Lars Aslan Rasmussen, der erkender, at han tog fejl, da han stolede på det han læste fra The Telegraph og Stand For Peace.
Spørgsmål: Mandag anbefalede du, at foredraget med Yahya Ibrahim blev aflyst, og at han ikke bør have lov til at rejse ind i Danmark. Mener du stadig det?
- Ja, det gør jeg. Han er stadig tilknyttet AlMaghrib-Instituttet, som for mig at se er stærkt islamistisk og kontroversielt.
- Så det læner sig stadig op ad rækken af uheldige personer, som besøger Islamisk Trossamfund, siger Lars Aslan Rasmussen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker