Socialdemokraterne og de konservative i EU-Parlamentet er gået sammen om at holde parlamentets regnskabsbøger lukkede for offentligheden.
Det får nu flere danske EU-parlamentarikere til at skyde med skarpt mod de danske medlemmer af de to partier.
"Helt ude i hampen", "komplet utroværdigt" og "et brud på valgløfter om åbenhed", lyder noget af kritikken.
Kritikken rammer blandt andet Christel Schaldemose (S). Hun har i parlamentets budgetkontroludvalg været med til at slette en lang ræke kritiske sætninger i en ny rapport om kontrollen med parlamentets budget.
- Jeg havde foretrukket, at vi på et par områder havde været lidt skarpere i tonen, siger Christel Schaldemose, som hævder, at hun er nødt til at følge gruppens beslutning.
Det møder hård kritik fra både Morten Messerschmidt (DF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU).
De påpeger, at både S og K har ført valgkamp på, at EU skal være åbent og gennemsigtigt for offentligheden.
- Socialdemokratiet og Konservative har et kæmpemæssigt moralsk problem, når de slavisk følger afstemningerne i deres grupper i stedet for at tænke selvstændigt og indfri deres løfter til de danske vælgere, siger Messerschmidt.
EU-Parlamentet har ansvaret for at kontrollere og godkende alle regnskaber i EU. Det gælder også parlamentets eget pengeforbrug.
Den praksis er der blevet stillet store spørgsmålstegn ved i den nye rapport, der skal til afstemning i hele parlamentet senere i april.
- Jeg opfordrer mine danske kolleger fra Socialdemokraterne og Konservative til ikke at følge partilinjen, men at følge deres valgløfter om åbenhed, siger Søren Søndergaard.
Parlamentets budget var i 2008 på 1453 millioner euro.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro