Politikere har valgplakater hængende selv om de ikke må
Ved Dronning Louises Bro i København hænger der tirsdag morgen fortsat valgplakater fra valget til EU-Parlamentet. De skulle have været taget ned før midnat. Foto: Free
Kira Marie Peter-Hansen, Morten Løkkegaard og Christel Schaldemose har fortsat valgplakater hængende.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Fristen for at tage valgplakater ned efter valget til EU-Parlamentet 9. juni er overskredet, men flere kandidater har fortsat valgplakater hængende.
Eksempelvis i København. Ved Dronning Louises Bro ses der tirsdag morgen fortsat valgplakater af prominente navne som Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Christel Schaldemose (S).
Begge fik genvalg til EU-Parlamentet.
SF'eren fik flest personlige stemmer - 178.438 - mens den socialdemokratiske spidskandidat fik tredjeflest med 142.198 personlige stemmer.
Der hænger tirsdag morgen også en del valgplakater fra Liberal Alliance - eksempelvis med Mads Strange - ved Torvehallerne mod Nørreport i København.
Annonce
I Køge er en plakat med Bergur Løkke Rasmussen (M) blevet spottet. Ligeledes med spidskandidaten Stine Bosse (M), som fik partiets ene mandat.
Ved Ordrup Station hænger der fortsat Venstre-plakater. Blandt andet med Venstre-profilen Morten Løkkegaard, der fik næstflest personlige stemmer med 174.048 af slagsen.
Apropos Venstre kan der i hovedstaden fortsat ses valgplakater med Venstre-kandidaten Alexandra Sasha. Hun meddelte under valgkampen, at hun trak sit kandidatur efter mediehistorier om russiske forbindelser.
Inden valgdagen meddelte Venstre ellers til Jyllands-Posten, at partiet var i gang med at pille Alexandra Sashas plakater ned. Alexandra Sashas navn var i øvrigt på stemmesedlen, og hun fik knap 1500 personlige stemmer.
Fristen for at tage valgplakater ned udløb mandag 17. juni.
Her skulle valgplakater samt de midler, der er brugt til at hænge plakaterne op med, såsom strips og snore, fjernes.
Nu venter der regninger til de ansvarlige for de ophængte valgplakater.
Københavns Kommune skriver på sin hjemmeside, at kommunen kan fjerne valgplakater, som udgør en "umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden eller ikke overholder reglerne".
Kommunen sender efterfølgende regningen for nedtagning af valgplakater til den ophængningsansvarlige.
I København hænger der fortsat LA-plakater tirsdag morgen. Foto: Free
Sådan vil det være i hele landet.
Annonce
Ifølge Vejdirektoratet, der også kan stå for at fjerne valgplakater, koster det 524 kroner per plakat, hvis Vejdirektoratet skal fjerne den. Det skriver DR og TV 2.
Valgplakaterne har hængt landet over fra 18. maj klokken 12, hvor det var lovligt at hænge dem op.
Ved valget blev SF det største parti med 17,4 procent af stemmerne. Det rakte til 3 af de 15 danske mandater.
Det samme antal mandater fik Socialdemokratiet, men i forhold til 2019-valget gik partiet 5,9 procentpoint tilbage. Efterfølgende har toppen af Socialdemokratiet kaldt valgresultatet skuffende.
11 danske partier var opstillet til valget. Kun Alternativet missede en plads i EU-Parlamentet.
/ritzau/
Venstres Jonas Pullich mangler også at fjerne valgplakater. Foto: Free
Diverse valgplakater kan stadig ses i København tirsdag morgen. Blandt andre med Venstres Alexandra Sasha. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Denne Niels Fuglsang-valgplakat er kommet ned, men er ikke fjernet som sådan. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var også at finde på spidskandidat Christel Schaldemoses (S) valgplakater, og de hænger fortsat i København. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Heller ikke Enhedslisten fik alle valgplakater ned til tiden. Her et eksempel fra hovedstaden. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der findes fortsat også radikale valgplakater i København. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
Fagforeningsformand optimistisk, men frygter konsekvenserne: Virksomheder vil have medarbejderne
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt