Efter en årrække med en privat hovedejer bør Københavns Lufthavn i Kastrup atter komme på statens hænder.
Det mener såvel overborgmesteren i København, Frank Jensen (S), som flere partier på Christiansborg, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Meldingen kommer, efter at økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mandag kaldte det en fejl, at staten i sin tid solgte aktiemajoriteten i lufthavnen.
- Det vil være en stor fordel, hvis Københavns Lufthavne kommer tilbage på offentlige hænder. Brian Mikkelsen har ret i, at den nuværende ejer ikke har samme interesse i at udvikle lufthavnen, som samfundet har, siger Frank Jensen.
Han foreslår, at staten - enten alene, sammen med danske pensionskasser eller sammen med kommunerne i hovedstadsområdet - køber aktier tilbage fra den nuværende hovedaktionær i Københavns Lufthavne, så det offentlige atter bliver hovedejer. Staten sidder i dag på knap 40 procent af aktierne, mens aktiemajoriteten ligger i hænderne på den australske kapitalfond Macquarie Airports Copenhagen.
I Folketinget får forslaget støtte fra Socialdemokraterne og SF. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, erklærer finansordfører Kristian Thulesen Dahl sig også klar til at se på sagen:
- Vi skal naturligvis passe på med at lave en politik om, at vi vil købe aktierne tilbage, for så kan de jo bare sætte prisen, som de vil - og så risikerer vi at smide skattekroner ud af vinduet. Men hvis ejerne kunne gå ind i en reel forhandling med staten, som vil vi være åbne for det.
Ifølge økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har staten ikke råd til at hente lufthavnen tilbage i folden.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker