Politikere vil tvangsflytte sygehuslæger
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Hvis sygehuslægerne ikke selv søger til Nykøbing Sygehus, må Region Sjælland tvinge dem herned.
Den socialdemokratiske gruppe i Region Sjællands regionsråd vil have læger til det lokale sygehus.
- Regionens sygehuslæger skal fordeles mere lige. Det er ikke rimeligt, at patienter på Lolland-Falster skal rejse til sygehuse i regionens nordlige ende og finde sig i længere ventetider, fordi lægerne ikke finder det attraktivt at komme til Nykøbing, siger det socialdemokratiske regionsrådsmedlem Henning Tønning.
Det forslag har dog ingen gang på jord ifølge formand for Region Sjælland, Jens Stenbæk (V).
- Der kommer intet godt ud af at tvinge læger til at arbejde et sted, de ikke selv ønsker. Hverken for læger eller patienter. Vi skal i stedet gøre mere for at gøre det attraktivt at søge til Nykøbing. For eksempel ved hjælp af flere forskerstillinger, mener Jens Stenbæk.
Venstre vil dog gerne være med til at udnytte den åbning, der er kommet i lægernes overenskomst, som gør det nemmere at sætte en læge fra for eksempel Slagelse Sygehus til at arbejde i Nykøbing en dag om ugen.
Henning Tønning vil dog fortsat forfølge sagen, når udvalget for kvalitet og kapacitet på sygehusene holder møde i næste uge.
Læs mere om problematikken og løsningsforslag på manglende læger på Nykøbing Sygehus i lørdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse Folketidende på mobil
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde