Når politikerne ikke vil det af sig selv, så må de tvinges til det. Vælgerne har krav på et svar.
Det er filosofien bag et beslutningsforslag i Folketinget tirsdag om at halvere dagpengeperioden. Det er Ny Alliances Anders Samuelsen, der har fremsat forslaget, og han bebuder flere af samme slags.
- Vi står over for nogle vigtige udfordringer med dansk økonomi. Vi er nødt til at se på dagpengeperioden, på efterlønnen og på at fjerne særordninger for erhvervslivet. Vi er også nødt til at se på antallet af offentligt ansatte, der skal ned på samme niveau som under Nyrup-regeringen. Jeg vil gerne tvinge en debat om reformer frem, siger Anders Samuelsen. Han bebuder flere beslutningsforslag om bl.a. efterlønnen.
Samuelsen peger på, at befolkningen er længere fremme i erkendelsen af, at det er nødvendigt med reformer, end politikerne er.
- Vi ser jo, at halvdelen af befolkningen er klar til efterlønsreform. Ved at få disse emner diskuteret i Folketinget, vil det stå klart for vælgerne, hvorfor de politiske partier ikke vil træffe de nødvendige beslutninger, siger Anders Samuelsen.
Samuelsen peger på, at det ligner situationen fra 1970'erne, hvor økonomien var på vej ud over afgrunden, og hvor der først i sidste øjeblik blev der grebet ind, da de konservatives Poul Schlüter blev statsminister i 1982.
- Det er dybt uansvarligt, når politikerne i dag prøver at bilde befolkningen ind, at vi kan vidne det globale kapløb ved at stå stille. Det gør vi ikke, siger Anders Samuelsen, der ærgrer sig over, at der ikke er mere lyst eller vilje til at tage den nødvendige diskussion om reformer.
Om det konkrete forslag om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år siger Anders Samuelsen, at det gjorde Sverige i 2006.
- Vores svenske naboer lever i et velfungerende velfærdssamfund, og der er ingen grund til, at vi ikke skulle gøre det samme med dagpengeperioden, som svenskerne har gjort. Det vil motivere jobsøgende til at være mere aktive i at søge nyt arbejde, siger Anders Samuelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie