Danmark bliver tirsdag klar til den omstridte nye europagt. Det står klart efter intense forhandlinger weekenden over mellem flere oppositionspartier og regeringen, skriver Politiken.
Forhandlingerne er ifølge avisen endt med en række garantier fra statsministerens side, der betyder, at såvel Socialdemokraterne, SF som de radikale tirsdag på et møde i Folketingets Europaudvalg vil bakke op om europagten.
Dermed er regeringen sikret et flertal trods stærk modstand blandt sine traditionelle støtter i Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Det er en skriftlig aftale, der sikrer opbakning fra de tre oppositionspartier.
- Det er skrevet ind i en aftale med regeringen, at pagten ikke ændrer det danske euroforbehold. Og at Danmarks ret til selv at forhandle løn og til suverænt at indrette vores finanspolitik ikke bliver påvirket, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) giver tilsagn om deltagelse i europagten på et EU-topmøde torsdag og fredag.
I pagten bliver især lavere løn, senere pension og strammere offentlige finanser fremhævet som vigtige for konkurrenceevnen. Det bliver dog også understreget, at deltagerne selv frit kan vælge de redskaber, landene vurderer har størst betydning for deres konkurrenceevne.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde