Flertallet for regeringens pointsystem for permanent opholdstilladelse i Danmark er væk.
I næste uge vil Radikale Venstre fremsætte et beslutningsforslag, der har til formål at afskaffe pointsystemet, siger integrationsordfører Marianne Jelved (R) til Dagbladet Information.
- Lovforslaget om pointsystemet blev hastet igennem Folketinget sidste år med en urimelig kort høringsfrist, og nu bliver det også tydeligt, at reglerne slet ikke har været ordentligt gennemtænkt, siger hun til avisen.
Da pointsystemet som led i en større udlændingepakke blev vedtaget i maj måned sidste år, var det med tilslutning fra løsgængeren Per Ørum Jørgensen, der endnu ikke var blevet kristendemokrat. Nu vil også han af med pointsystemet:
- Vi mener ikke, man kan gøre mennesker op efter nytteværdi, udtaler han.
Løsgængeren Christian H. Hansen (Fokus) og Liberal Alliance stemte hverken for eller imod lovforslaget. Nu mener de begge, at pointsystemet bør laves om.
- Liberal Alliance vil gerne have et system, hvor man tiltrækker udlændinge, der bidrager til det danske samfund. Det gør det nuværende system ikke i tilstrækkelig grad. Det er der slet ingen tvivl om, siger Simon Emil Ammitzbøll (LA).
I forvejen går Socialdemokraterne og SF ind for at afskaffe regeringens pointsystem.
Den forøgede modstand mod pointsystemet kommer efter et par sager, såsom den om den 22-årige Barialai Hassanzai, der har været i krig for Danmark, men ikke kan få permanent opholdstiladelse, fordi han ikke har udvist tilstrækkeligt "aktivt medborgerskab".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned