Den rytmiske musik i Danmark skal styrkes.
Det er hovedbudskabet i en fælles plan fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale.
"Op på beatet - styrk den rytmiske musik" er overskriften for udspillet, der foreslår en forstærket indsats inden for seks områder.
Blandt dem kan nævnes styrkelse af spillesteder og livescener, større satsning på digital formidling og distribution, bedre vilkår for vækstlagene samt flere frie midler til Statens Kunstråd.
De tre partier anbefaler blandt andet, at der igangsættes et arbejde med henblik på at etablere en egentlig nationalscene for rytmisk musik.
De musiske vækstlag skal styrkes med oprettelsen af kommunale vækstcentre og nedsættelse af brugerbetalingen på musikskoler.
Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, håber, at partierne med deres forslag kan få regeringen og Dansk Folkeparti i tale i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov.
- Det er den rytmiske musiks tur til at få forbedret sine rammebetingelser efter mange års fokus på den klassiske musik, siger Mogens Jensen.
Forslagene er baseret på de anbefalinger, som en tænketank under ledelse af musikeren og forfatteren Henrik Marstal er nået frem til.
Både det politiske udspil og tænketankens konklusioner præsenteres fredag ved en høring om rytmisk musik i København.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned