Politisk uenighed om udlicitering
Foto: Polfoto
Polfoto
Social- og ældreområde i spil i Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune kan spare mellem otte og 25 procent ved at udlicitere.
Sådan lød konklusionen i en rapport, som kommunen sidste år havde konsulentfirmaet Nilausen Consult til at lave.
Men politikerne i Guldborgsund er dybt uenige om, hvorvidt kommunen skal kaste sig over udliciteringer af en eller flere kommunale funktioner indenfor social- og ældreområdet.
Uenigheden kom til udtryk, da økonomiudvalget forleden drøftede muligheden og skulle træffe principbeslutning, om det er en vej, man skal gå videre ad.
Det ønsker SF ikke. SF mener, at der ikke er dokumenteret en økonomisk besparelse, som man ikke ligeså godt kan hente i eget kommunalt regi i form af god ledelse og optimering.
SF mener heller ikke, at der er dokumentation for, om kvaliteten kan holdes.
Socialdemokraterne er ligeså skeptiske, men ønsker sammen med flertallet i økonomiudvalget at overlade til fagudvalgene at arbejde videre med sagen for at se på mulighederne.
Borgmester John Brædder understreger, at hvis man vælger at udlicitere dele af kommunens opgaver, så skal kommunens egne afdelinger eller institutioner have mulighed for også at byde ind.
Læs meget mere om politikerne overvejelser i onsdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde