PORTRÆT: Eksministeren Tørnæs kom Venstre til undsætning

Hun var egentlig endt i et politisk dødvande efter at have tabt kampen om borgmesterposten i Holstebro. Men da Venstre med ét stod uden spidskandidat til EU-valget, valgte Lars Løkke Rasmussen at give den erfarne politiker et kald.

I sin tid som landspolitiker har Ulla Tørnæs bestridt betydningsfulde hverv for partiet. Hun har otte år som minister og to årtier i Folketinget bag sig.

I 1994 blev hun valgt ind i Folketinget, og fire år senere fik hun posten som politisk ordfører. Da VK-regeringen fik magten, blev hun først undervisningsminister og siden udviklingsminister.

Efter en regeringsrokade i 2010 blev ministertitlen taget fra hende. To år senere meddelte Ulla Tørnæs, at hun ville forlade landspolitik. Hun var på nippet til at fylde 50, og hvis hun skulle prøve noget nyt, skulle det være nu.

Derfor ville hun være borgmester i Holstebro. Men efterårets kommunalvalg endte ikke som håbet. Det lykkedes langtfra at vriste magten fra den socialdemokratiske kandidat, der fik tre gange så mange personlige stemmer som Ulla Tørnæs.

Imens var optakten til EU-parlamentsvalget ikke forløbet efter planen for hendes parti. Jens Rohde var blevet vraget som spidskandidat af partitoppen efter en lidt for EU-begejstret kronik.

Derfor måtte Lars Løkke Rasmussen med egne ord "bruge kræfter" på at overtale partiets daværende politiske ordfører Ellen Trane Nørby. I februar meddelte Ellen Trane Nørby dog, at hun var blevet gravid, og så måtte Venstre endnu en gang gå på jagt efter en kandidat.

Valget faldt på Ulla Tørnæs, og hun var ikke i tvivl om, at hun ville sige ja.

Hun gik ind i valgkampen med den ambition at forbedre Venstres resultat fra EU-valget i 2009, hvor hver femte vælger satte kryds ved liste V.

Men valgkampen har været næsten lige så tumultarisk som optakten, da Lars Løkke Rasmussens nye bilagssag har fået mere spalteplads end Venstres politiske budskaber. Søndagens valg blev en katastrofe for Venstre, og Løkke erkendte på valgnatten, at bilagssagerne har kostet vælgere.

Venstre opnåede blot 16,7 procent af stemmerne og mistede et mandat i Europaparlamentet. Ulla Tørnæs endte dog med 136.388 personlige stemmer - hvilket er femtebedst efter den ultimative topscorer Morten Messerschmidt, der fik 465.758 vælgerkryds.

Ulla Tørnæs har dog trofast bakket op om Venstre-formanden og stået i spidsen for europapolitikken i et parti, som ikke har vist de blå-gule EU-sokker frem på det sidste.

- Venstre er positiv over for EU, men vi siger ikke ja til alt. Det gør os ikke til EU-modstandere, som Ulla Tørnæs selv beskriver det.

Tørnæs understreger dog, at hun ikke er i tvivl om, at fordelene ved at være medlem af EU klart overstiger ulemperne.

/ritzau/