Poul Nyrup tager to et halvt år mere

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kan efter alt at dømme se frem til to et halvt år mere som formand for de europæiske socialdemokratier,

PES.

På en kongres mandag i Prag ventes han uden modkandidater valgt for en ny periode på to et halvt år, skriver Berlingske Tidende.

- Jeg har lært, at man skal passe meget på med at sige, at den er hjemme, og det er jo kongressen, der skal vælge. Men det tegner godt, siger den tidligere

statsminister til avisen.

Han takkede i sommer af efter fem år som medlem af Europa-Parlamentet, men har altså valgt at tage en tørn mere med det internationale arbejde i PES.

Her ser Nyrup det ikke mindst som sin opgave at give et bidrag til, at de kriseramte europæiske socialdemokratier kommer bedre på fode.

- Hovedtendensen har været meget negativ for de store lande. Hvis det ender med, at Gordon Brown taber i Storbritannien, er alle EU's store lande regeret borgerligt. Det tager vi nu en meget åben debat om, siger Poul Nyrup Andersen.

Poul Nyrup Andersen fyldte 66 år i sommer og afviser ikke, at han stiller op igen om to et halvt år.

/ritzau/

De europæiske socialdemokratier ser ud til at genvælge Poul Nyrup Rasmussen som formand frem til 2012

Offentliggjort Sidst opdateret