Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, er landet i Københavns Lufthavn i Kastrup kort efter klokken 17 tirsdag.
Foran sig har han et stramt program for sit to dages statsbesøg. Tirsdag aften skal Medvedev til middag hos dronning Margrethe på Fredensborg Slot, mens onsdagen blandt andet byder på politiske samtaler med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Et møde, Lars Løkke ser frem til.
- Jeg er meget tilfreds med atter at mødes med præsident Medvedev. Der er sket en styrkelse af samarbejdet mellem Rusland og Danmark, og statsbesøget vil bidrage yderligere hertil, siger statsministeren i en pressemeddelelse.
Det er da absolut heller ikke hver dag, at en russisk præsident lægger vejen forbi Danmark. Faktisk er Medvedev den første af slagsen, og man skal så langt tilbage som til 1964, før en leder af det daværende Sovjetunionen var i landet. Det skete, da Nikita Khrusjtjov besøgte København.
I 2002 aflyste den daværende russiske præsident, Vladimir Putin, sit ellers planlagte statsbesøg. Han var vred over, at Danmark havde tilladt afholdelsen af en verdenskongres om Tjetjenien og samtidig sagt nej til at udlevere den tjetjenske separatistleder, Akhmed Sakajev.
Siden er det danske forhold til Rusland dog blevet forbedret. Da statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt et kort møde i september med Medvedev i New York, blev statsbesøget sat på programmet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker