Den markante sognepræst Katrine Lilleør kræver, at Lars Hedegaard trækker sig som formand for Trykkefrihedsselskabet, efter at han har beskyldt muslimske mænd for at voldtage kvindelige familiemedlemmer. Ellers vil hun trække sig fra Trykkefrihedsselskabets rådgivende organ.
- Jeg vil ikke være baggrundsgruppe i et selskab, hvor muslimer på nogen måde bliver generaliseret og skubbet ud som en ekstrem gruppe. Derfor mener jeg, at han skal trække sig som formand, og hvis han ikke trækker sig, så trækker jeg mig, siger Katrine Lilleør.
Lars Hedegaard har i en video på en blog kaldet Snaphanen beskrevet voldtægt som udbredt i muslimske familier.
- De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far, siger han.
I en pressemeddelelse skriver Lars Hedegaard efterfølgende, at hans anklage ikke gælder alle muslimer, og kritikken generelt handler om islam og ikke muslimer. Men den forklaring er ikke god nok for Katrine Lilleør.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde