Mere end halvdelen af landets præster vil stemme på rød blok, herunder Radikale Venstre, når vi om kort tid går ind i stemmeboksene.
En meningsmåling foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at det foretrukne parti blandt præsterne er Radikale Venstre, som får næsten hver femte præsts stemme, mens Socialdemokraterne ligger på andenpladsen med godt 14 procent af stemmerne.
Rød blok får i alt 52 procent af præsternes stemmer. I blå blok ligger Venstre højest blandt præsterne med godt 10 procent af stemmerne.
De Radikales næstformand Morten Østergaard glæder sig over, at "netop folkekirkens præster i så stort omfang foretrækker os".
- Vi deler værdier med mange af præsterne i forhold til mangfoldighed, tolerance og åbenhed, påpeger han.
- Og vores humanistiske tilgang til indvandrerpolitikken hænger fint sammen med de initiativer, vi kender fra kirken, hvor præster har sagt fra over for den måde, vi behandler asylsøgere på, siger Morten Østergaard til Kristeligt Dagblad.
Præstestøtten til en rød regering vækker undren hos Venstres medlem af Folketingets Kirkeudvalg, Britta Schall Holberg (V).
- Det undrer mig, at præster vil stemme på partier, der vil adskille stat og kirke. Det kan skyldes, at præsterne ikke helt har gennemtænkt deres valg, siger hun.
Præster tænker dog langt mere på værdipolitik end på kirkepolitik, når de sætter deres kryds, vurderer valgforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen.
- Præster stemmer som akademikere generelt længere til venstre for midten end andre. Og hvor præster historisk set har været del af en konservativ magtelite, er det i dag snarere humanistisk tankegods, der dominerer blandt præster, siger Ditte Shamshiri-Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde