Venstres tidligere mangeårige pressechef og særlige rådgiver eller spindoktor for daværende finansminister Thor Pedersen (V), Mikkel Faurholdt, gør comeback på Borgen.
Mikkel Faurholdt er blevet ansat som pressechef i Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg. Han afløser Mikael Børsting, som er blevet statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) spindoktor.
- Mikkel skal yde strategisk og kommunikationsmæssig rådgivning. Han repræsenterer en erfaring og en tyngde, som Venstre ser frem til at nyde godt af, siger Venstres gruppeformand Kristian Jensen og tilføjer:
- Vi har store forventninger til Mikkel, som vi kender godt fra et tidligere ansættelsesforhold.
Mikkel Faurholdt er uddannet journalist og har arbejdet på blandt andet Jyllands-Posten og dagbladet BT.
Da han første gang, i 2002, blev ansat som Venstres pressechef, kom han fra jobbet som informationschef ved TV Danmark.
Her måtte han blandt andet håndtere krisen, da deltagerne i reality tv-showet Big Brother et nat fik nok og stak af fra det kameraovervågede hus.
Udover det har den forhenværende KU'er været medforfatter til bogen "Ninn" om Erik Ninn-Hansen (K) samt forfatter til "Det konservative blodbad" om de konservative magtkampe i 1990'erne.
Sidstnævnte medførte, at den daværende konservative gruppeformand, Helge Adam Møller, forbød sine gruppe- og partifæller at tale med Mikkel Faurholdt.
Taleforbuddet afholdt dog ikke flere kilder i at fodre Mikkel Faurholdt med pikante detaljer fra De Konservatives uforsonlige magtkamp.
Siden Mikkel Faurholt stoppede i Finansministeriet i 2007, har han arbejdet som kommunikationschef i Sjælsø A/S og kommer senest fra en stilling som seniorrådgiver i konsulenthuset Gunbak i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet