Presset Thorning afviser at svage får kriseregning
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) åbner for, at regeringen ligesom Venstre og Lars Løkke Rasmussen vil kæde reformer af SU, kontanthjælp og konkurrenceevne sammen i en samlet forårsaftale.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at tingene hænger sammen. Hele vores samfundsøkonomi hænger sammen, siger Helle Thorning-Schmidt.
Dermed tyder meget på, at regeringen ligesom Venstre vil lade studerende og danskere på kontanthjælp betale for, at virksomhederne kan få sat deres skatter og afgifter ned.
Reformerne kommer, efter at regeringen tidligere har halveret dagpengeperioden og strammet vilkårene for danskere i fleksjob og på førtidspension.
Helle Thorning-Schmidt afviser dog, at regeringen sender hele regningen for krisen til de svageste grupper i Danmark.
- Vi har valgt at føre en økonomisk politik, som trygt og sikkert vil føre Danmark gennem krisen. Vi gennemfører de reformer, der skal til, og i modsætning til den tidligere regering, så har vi målrettet beskyttet de mennesker, som har det dårligst, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun fremhæver, at regeringen har hjulpet de dårligst stillede danskere på kontanthjælp, støttet syge medborgere og givet en større ældrechek til de fattigste ældre.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker