Presset Villy: Jeg bliver som formand
Det burde ellers give sig selv.
Alligevel skød SF's formand, Villy Søvndal, den politiske sæson i gang med en konstatering af, at han bliver som partiformand og udenrigsminister i regeringen.
Forsikringen om status quo faldt på et pressemøde efter partiets sommergruppemøde, der stod så meget i krisen tegn, at Søvndal altså følte behov for at melde ud, at han ikke trækker sig fra posten, og at SF ikke forlader regeringen.
- SF sidder i denne her regering, og det bliver vi ved med. Selve forudsætningen for, at der bliver lavet politik på venstre side af Folketinget, er, at SF er med i regeringen, siger formand Villy Søvndal på partiets sommergruppemøde.
Det sker efter en stormomsust sommer, hvor partiets bagland flere gange højlydt har kritiseret partiets politiske linje og deltagelsen i regeringssamarbejdet.
Senest tog folketingsgruppen alle ordførerskaber fra den tidligere socialordfører Özlem Cekic, efter at hun slet og ret nægtede at stemme for regeringens skattepolitik.
Også denne beslutning mødte kritik fra baglandet.
Blandt de mange kritiske opråb har især partiets "grand old man" Aage Frandsen vakt opsigt ved i en kronik at kritisere, at Villy Søvndal sidder på den rejsetunge udenrigsministerpost.
På pressemødet gjorde Søvndal da også en dyd ud af at love, at han nu vil benytte lejligheden til at komme rundt i landet og møde SF'ere og andre, efter at Danmark ikke længere har EU-formandskabet.
Villy Søvndal afviste dog - direkte adspurgt - at han har været for meget væk fra den daglige andedam og derved mistet følingen med partiet og dets medlemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde