En række kendte og/eller velhavende danskere modtog sidste år millioner af kroner fra EU's støtteordninger til landbrug, landdistrikter og fiskeri.
Ifølge EU's netop offentliggjorte tal fik prins Joachim på Schackenborg 2.468.990 kroner i EU landbrugsstøtte, mens landets største godser - grevskaberne Frijsenborg og Wedellsborg - fik 5,3 millioner kroner i EU-støtte.
Godserne drives af lensgreve Bendt Wedell og er med i salgs- og indkøbssamarbejdet De Fem Gaarde sammen med prins Joachim fra Schackenborg og godserne Gyllingnæs og Constantinsborg.
Også det Mærsk-ejede gods Bramsløkke ved Nysted på Lolland fik støtte: Helt præcist 499.521 kroner. Mærsk Mc-Kinney Møller var formand for selskabet Bramsløkke Landbrug A/S frem til foråret sidste år, hvor datteren Leise Mærsk Mc-Kinney Møller overtog formandsposten.
Den nye landbrugsminister, Henrik Høegh (V), holdt sig heller ikke tilbage. Den danske landbrugsminister er registreret med 770.615 kroner for 2009.
Når EU årligt offentliggør tallene, skyldes det ønsket om at
skabe gennemsigtighed i unionens fælles landbrugspolitik.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde