Prisen for Arne-reform kan stige betydeligt

Prisen for regeringens udspil om tidlig tilbagetrækning vil stige markant, hvis flere end forventet bruger den. Det fremgår af et folketingssvar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Udspillet, populært kaldet Arne-reformen, vil ifølge regeringen koste 3,1 milliarder kroner om året.

Det er prisskiltet i 2025, hvis 60 procent af de 49.000 personer, der forventes at have retten i det år, vælger at udnytte den.

- Udnyttelsesgraden er blandt andet fastsat på baggrund af erfaringerne fra efterlønsordningen, hvor der er korrigeret for, at berettigede til tidlig pension har en lavere gennemsnitlig indkomst.

- Skønnet er behæftet med usikkerhed, skriver Peter Hummelgaard i et svar til De Konservatives Naser Khader.

Lidet overraskende stiger prisen dog - og dermed finansieringsbehovet - hvis flere end de 60 procent vælger at udnytte en ret til tidlig tilbagetrækning.

Hvis 70 procent - eller omkring 5000 flere end ventet - vælger det, er prisen 3,6 milliarder kroner.

Hvis 80 procent vælger det, lyder prisskiltet på 4,2 milliarder kroner, og hvis alle 49.000 udnytter retten, vil det koste 5,2 milliarder kroner.

- Det bemærkes, at en udnyttelsesgrad på 100 procent forekommer meget urealistisk, skriver ministeren og skriver videre:

- Eksempelvis har de 20 procent af de berettigede med de højeste arbejdsindkomster i gennemsnit en månedlig arbejdsindkomst på 55.000 kroner og en pensionsformue på cirka tre millioner kroner, hvilket bevirker, at de kan opnå en gennemsnitlig ydelse på tidlig pension, som er under 9.000 kroner før skat.

Specielt finansieringen af regeringens udspil til tidlig tilbagetrækning har været til diskussion.

Det skal ifølge regeringen finansieres via en særskat på finanssektoren, en tilbagerulning af skattelempelser for aktionærer og skat på overskud fra salg af ejendomme.