Venstre vil tvinge kommunerne til at lade private overtage børnepasning og ældrepleje. Næste år skal private byde på opgaver for to milliarder kroner ekstra. Det skriver Berlingske Tidende.
Regeringspartierne vil have, at langt flere børn og ældre skal plejes, undervises og passes af private firmaer i stedet for af offentligt ansatte. For at sætte fart på den udvikling vil Venstre nu tage skrappe metoder i brug overfor kommunerne.
De skal tvinges til at sende store dele af den kommunale velfærd - som folkeskoleundervisning, daginstitutioner og ældrepleje - i udbud. Venstre vil i forbindelse med de kommende kommuneforhandlinger fastlægge stigningstakter for, hvor mange ydelser der hvert år skal udbydes til private.
Udbuddet i kommunerne skal stige med ét procentpoint om året hvert eneste år. Det er målt i penge en meget stor vækst. Næste år skal der således sendes serviceydelser for to milliarder kroner ekstra i udbud. I 2012 bliver det velfærd for fire milliarder kroner ekstra og seks milliarder i 2013 osv.
I år bliver 25 procent af de kommunale opgaver udbudt. De Konservative bakker op om Venstres forslag og er klar til at gå længere. Dansk Folkeparti ønsker ikke flere områder på private hænder.
DF's næstformand Peter Skaarup frygter, at den systematiske stigningstakst vil få nogle kommuner til at lade private firmaer overtage driften af plejehjem. Sker det, vil det hurtigt blive profitorienteret, hvor det bare handler om at tjene penge, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde