Professor: Beskæftigelsesfradrag kommer op

Når regeringen vil sænke skatten på arbejde uden samtidig at gøre det på kontanthjælp, dagpenge og SU, så er der især beskæftigelsesfradraget, der ligger lige for.

- Det er svært at forestille sig, at de ikke vil gøre et eller andet på det punkt, for det er den skatteændring, der har mest social lighed.

Det forklarer økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, efter skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) onsdag har løftet lidt af sløret for den kommende reform.

Ministeren har ikke direkte identificeret, hvilke knapper i skattesystemet, regeringen vil skrue på.

Men reformens sociale profil peger direkte mod fradraget.

- Det kan man godt øge yderligere, og det gør, at man giver en tilskyndelse til at arbejde, fordi man får en skatterabat ved at træde ind på arbejdsmarkedet, påpeger Michael Svarer.

Beskæftigelsesfradraget gives til skatteydere, der får deres indtægt fra et lønnet arbejde.

Ved at hæve det, øger man således det beløb, den erhvervsaktive befolkning kan trække fra i skat.

Til gengæld sænker man ikke beskatningen af kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som man ville gøre, hvis man sænkede bundskatten.

- Fradraget tæller relativt mere for dem, der er i bunden af indkomstfordelingen. Modsat en lettelse af topskatten kommer det alle til gode, forklarer professoren.

Han forventer dog også, at et løft af topskattegrænsen kan komme i spil for at motivere de danskere, der har indkomster tæt ved den nuværende grænse, til at arbejde mere.

- Der er rigtig mange - ikke ufaglærte, men det næste niveau: håndværkere, metalarbejdere, sygeplejersker, folkeskolelærere - som ligger ved grænsen, konstaterer professoren.

- Sidst man rykkede topskattegrænsen, tog man dem ud, men siden har man med Genopretningspakken fastholdt grænserne på trods af lønudviklingen, og derfor er de røget op i topskatten igen, forklarer han.

/ritzau/