Professor Marlene Wind er nu norsk professor
Professor Marlene Wind, som er ekspert i EU ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er udnævnt til professor II ved Juridisk Fakultet på Oslo Universitet.
Hun er som professor II "kaldt til" hvervet, som bestrides ved siden af hendes professorjob. Marlene Wind skal lede et stort interdisciplinært forskningsprojekt ved Oslos Universitet om legitimiteten af internationale domstole (Pluricourts).
Hun har i mange år beskæftiget sig med EU-domstolen og nationale domstoles demokratiske legitimitet.
Marlene Wind har været med til at stifte det ny Grundforskningscenter iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet. Her ser man også på legitimiteten af den stigende globale og europæiske retsliggørelse.
- I de seneste årtier har der ikke kun været en enorm vækst i globale domstole, men også en stigning i antallet af demokratier, der baserer flere og flere politiske beslutninger på disse juridiske institutioners afgørelser, siger hun.
- Rækkevidden af dette, og hvordan det vil påvirke vores måde at tænke og forstå demokrati, er hverken beskrevet særlig godt i den internationale juridiske eller politologiske forskning. Det håber jeg derfor at kunne bidrage til i de kommende år, siger Marlene Wind.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned