Professor: Ryk mod store byer presser yderkommuner

Færre lønmodtagere og virksomheder til at betale skat og en højere andel af ældre har de seneste år betydet, at yderkommuner på Sjælland har fået en mere presset økonomi.

Det forklarer Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Hvis man kigger på kommunernes økonomi i forhold til skatter og generelle tilskud i forhold til udgiftsbehov, så er der en række kommuner på den ydre del af Sjælland, som de seneste år er blevet mere pressede.

- De er ikke nødvendigvis mere pressede end yderkommuner i den øvrige del af Danmark. Men der er sjællandske kommuner, som står med et større økonomisk pres end tidligere, siger Kurt Houlberg.

Han forklarer, at kommunernes indtægter de seneste år har været under pres. Det skyldes blandt andet, at flere personer i den arbejdsdygtige alder og flere virksomheder rykker mod de store byer som København og Aarhus.

Samtidig er der kommet en større andel af ældre og derfor større udgifter.

- Det betyder, at der i yderområder - både på Sjælland og i den øvrige del af landet - har været en økonomisk tilbagegang, siger Kurt Houlberg.

Ifølge Magisterbladet er 12 af de 20 kommuner med færrest penge på kistebunden at finde i Region Sjælland og oplandet til København. Det viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det gælder blandt Slagelse, Odsherred, Holbæk, Frederikssund og Rudersdal.

I 2012 var kun 6 af de 20 nederste på Sjælland, mens 13 kommuner var i Jylland.

Kurt Houlberg påpeger dog, at lav kassebeholdning ikke nødvendigvis er et udtryk for en dårlig økonomi.

- Man kan ikke kigge på likviditeten alene. En kommune kan for eksempel have valgt at afbetale gæld eller have brugt pengene på at bygge nye skoler og derfor have færre penge på kistebunden, siger han.

Kurt Houlberg forklarer, at kommunernes likviditet generelt har været stigende de seneste år.

Det hænger sammen med, at kommunerne har holdt igen med at bruge penge på grund af det udgiftsloft, de er blevet pålagt af regeringen, og de sanktioner, der følger med, hvis de bruger for mange penge.

Derfor har kommunerne årligt brugt en til seks milliarder kroner mindre, end de egentlig måtte bruge. Mange af de penge er endt i kommunekasserne.

- Der er selvfølgelig variationer. Men kommunerne har samlet set flere penge i kassen, end de nogensinde har haft før, siger han.