Professor: S kan ikke overføre skattetvist til kommunalvalg

Når S-formand Mette Frederiksen i kommunalvalgkampen har sendt brev ud, hvori hun advarer mod partier, der vil lette skatten for rigeste, blander hun æbler og pærer sammen, lyder kritikken fra flere sider.

"Velfærd først", lyder overskriften på brevet, der i denne uge er havnet i 600.000 postkasser landet over.

Spørgsmålet om velfærd og skat er både relevant på Christiansborg og i kommunerne, betoner Kurt Houlberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive:

- Men det er en helt anden ramme, det drejer sig om - og muligheden for at træffe beslutninger om skattelettelser og velfærd er nogle helt andre på kommunalt plan end på landsplan.

Spørgsmål: Mette Frederiksen beskyldes for at blande landspolitik ind i kommunalvalgkampen - er der hold i den kritik?

- Man kan i hvert fald sige, at i den udstrækning man på kommunalt plan har mulighed for at bedrive skattepolitik, der er det i den enkelte kommune en flad skat, man beslutter.

- Kommunen bestemmer ikke, om der skal ske omfordeling mellem rig og fattig.

Dermed sker der "til dels en sammenblanding" i S-formandens brev, konkluderer kommunalforskeren.

- På Christiansborg går skattediskussionen på de fordelingsmæssige spørgsmål: Hvem skal betale mest i skat, og hvem skal betale mindre.

- Det spørgsmål er ikke relevant i en kommunal sammenhæng, fordi kommuneskatten er den samme for alle borgere i kommunen uanset indkomst.

Samtidig har kommunerne ikke de samme muligheder for at skrue på skatten som Folketinget har. Kommunerne skal nemlig indrette sig efter den årlige kommuneaftale:

- Den bygger jo på, at kommunernes skat under ét bliver holdt i ro.

- Det betyder, at hvis nogle kommuner måtte ønske at sætte skatten op, så ville andre kommuner skulle sætte skatten tilsvarende ned for at holde sig inden for rammen, siger Kurt Houlberg.

Siden kommunalvalget i 2013 har syv ud af de 34 S-borgmestre mindst én gang lettet skatten.