Professor: Tilvalgsordning giver mere dansk valgfrihed

Hvis danskerne ender med at stemme for en tilvalgsordning, bliver det kort sagt nemmere for Danmark at vælge til og fra i forhold til EU's retspolitik.

Det siger Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, efter at regeringen, Venstre, De Konservative og SF tirsdag er blevet enige om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Partierne har aftalt, at danskerne senest i første kvartal 2016 skal stemme om at ændre retsforbeholdet ved en folkeafstemning. Dermed skal de afgøre, hvilke af EU's såkaldte retsakter som Danmark skal deltage i.

- Det bliver op til os selv, hvad vi vil, siger Marlene Wind om tilvalgsordningen og tilføjer:

- Det er på mange måder en meget generøs mulighed, vi har fået af de andre lande, fordi det kun er Storbritannien og Irland ud over Danmark, der har mulighed for at shoppe rundt og pille de dele ud, vi gerne vil være med i og ikke vil være med i.

Grunden til, at politikerne vil have danskerne til stemmeurnerne, er, at Danmark står til at ryge ud af EU's fælles politisamarbejde, Europol, når det snart overgår til et overstatsligt samarbejde, hvor Danmark ikke kan deltage på grund af sit retsforbehold.

Står det til Marlene Wind, er muligheden med en tilvalgsordning den bedste løsning set i lyset af, at Danmark har været på vej ud af Europol-samarbejdet.

- Men det er klart, at modstandere af det vil sige, at når man først er gået ind i forskellige retsakter i EU, så fanger bordet.

- Det vil sige, at så er man med i det, og så skal man faktisk melde sig helt ud af EU for at komme ud af det igen, siger Marlene Wind.

Ifølge professoren er der heller ikke mulighed for på et senere tidspunkt at melde sig ud af tilvalgsordningen og dens retsakter.

I stedet kan de enkelte lande i kraft af deres medlemskab af EU arbejde for at overbevise de andre lande om ændringer, hvis noget har fået en uheldig udvikling.