Profil erkender exit fra Folketinget efter DF-katastrofevalg
Martin Henriksen har endnu ikke besluttet sig for, hvad fremtiden skal bringe, efter at hans tid i Folketinget er overstået. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Martin Henriksen må se Peter Skaarup løbe med flest personlige stemmetal for DF i Københavns Storkreds.
Efter 14 år er DF-profilen Martin Henriksen færdig i Folketinget.
Torsdagens optælling af personlige stemmer efter folketingsvalget onsdag viser, at DF-gruppeformand Peter Skaarup erobrer det enlige mandat, som Dansk Folkeparti får i Københavns Storkreds.
- Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Man fører valgkamp for at få et godt resultat til sit parti og for at blive genvalgt, siger 39-årige Martin Henriksen, der har siddet i Folketinget siden 2005.
Han kalder det "en ære" at repræsentere danskerne og mener, at han sammen med Dansk Folkeparti har trukket Danmark i en bedre retning.
- Grænsekontrollen, hvor vi har afvist næsten 8000 illegale indvandrere, masser af stramninger, som har betydet, at asyltallet til Danmark og tilstrømningen er faldet dramatisk.
- Tallene er raslet ned, og det har været rigtig godt for Danmark, siger han.
Dansk Folkeparti mister 21 mandater ved valget, så partiet nu har 16 mandater. Partiet får altså kun et enkelt mandat i Københavns Storkreds.
Martin Henriksen får 2601 personlige stemmer, mens Peter Skaarup får 4875 stemmer.
Ved det seneste folketingsvalg i juni 2015 fik Peter Skaarup cirka fire gange så mange stemmer som Martin Henriksen.
Martin Henriksen har endnu ikke taget stilling til, om fremtiden for ham bliver et liv i eller uden for politik.
- Det, jeg ser allermest frem til nu, er, at jeg skal ind og se landskamp (Danmark-Irland i København, red.) i morgen med min søn og min far, og det kan være, at konen får lov til at komme med.
- Hvad der sker derefter, det taler jeg med min bedre halvdel om, og så tager vi den derfra, siger han.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker